Om

Jeg er født i 1970 i Vejle, og flyttede en del som barn og ung. Jeg har gået i skole i Odense, på Østerbro og i Virum.

I 1997 blev jeg cand. mag. i Litteraturvidenskab og Anvendt Visuel Kommunikation fra Syddansk Universitet – dengang Odense Universitet.

Jeg elskede min studietid i Odense, hvor dage i øvelokalet med pigebandet Mavourneen optog en stor del af min tid.

Efter nogle år i København flyttede jeg til Sorø, hvor jeg stadig bor. Her skriver jeg og her underviser jeg på Sorø Akademi.

Byens liv, kunst, kultur og puls trækker ofte i mig. Naturens liv, ro, skønhed får mig til at føle mig forbundet på en måde, jeg ikke finder i byen. Jeg bærer by og land, mennesker og planter med mig – vores måder at forbinde os (og ikke) til hinanden på er det, jeg skriver om.