En roman om venskab, om døden, om skyld og skam – og om at genfinde håbet i tilværelsen.
Bjørg går ad stien, der snor sig mellem storkenæb og violfrøstjerne i haven. I skyggen bag hende går Asger. Hun taler med ham, som hun altid har gjort, men det er fem år siden, Asger døde. Bjørg har lukket resten af verden ude, og haven er blevet hendes et og alt. Kun hendes to unge døtre kommer på besøg, men forholdet til dem er kompliceret.
En dag står Sylvia i Bjørgs hjem. Hun har set et opslag om, at Bjørg har brug for hjælp til at holde huset, men til Bjørgs irritation nægter Sylvia at hjælpe med haven.
Langsomt nærmer de to kvinder sig hinanden, deres værn slår sprækker, og skyggerne fra deres liv træder frem i lyset. Efterhånden får Bjørg og Sylvia afgørende betydning for hinanden.
En roman om tab, om skyld og skam og håbet om forsoning.
Dokumentaristen Anne laver portrætter af især kvinder, der bor i andre mindre privilegerede dele af verden. En dag siger hendes søn, Thomas, at han ikke vil have mere med hende at gøre: “Du skal ikke ringe mere, mor.” Anne søger efter ham i håbet om at forstå, og om at de kan forsones.
Danser, Bustur, Linjen, Surfer og #dogood er titlerne på de tekster, der er publiceret i det litterære tidsskrift uDKant.
