Lektørudtalelse: Michael Linde Larsen: Uddrag:
“Sætningen “Du skal ikke ringe, mor”, bliver starten på enhver mors mareridt. Stærk mor/søn historie med appel til kvindelige romanlæser, der kan finde identifikation i blandingen af et mor/søn forhold og diskussion af kvindefrigørelse i Danmark og Indien”
“Bogen fungerer på to planer. Den overordnede fortælling og diskussion af kvinders valg og fravalg, og konsekvenserne af begge. Sideløbende fortælles Annes historie med sit konsekvente fokus på karrieren. Begge spor er spændende og holdes behændigt i spil, så læseren inddrages og har mulighed for at drage sine egne konklusioner.”
https://bibliotek.dk/gennem en hinde af is
Bogrummet: anmelder Lars Poulsen: uddrag fra anmeldelse:
“En rigtig flot debut af en forfatter jeg håber vi får lov at læse mere af,”
“Lundborg skriver ganske enkelt fremragende. Hun fortaber sig ikke i lange svulmende sætninger og miljøbeskrivelser, men skærer ind til benet, ind til det der er det virkelige problem. Sætningerne er oftest ultrakorte, ja, mange steder er det lige før vi kun får nogle stikord at arbejde med. Men trods sætningernes stramme konstruktion, mister forfatteren aldrig sin læser. Der er det der skal være, og resten er op til læseren. Der er ikke mange der kan skrive på den måde og slippe godt fra det, men Maria Lundborg kan.”
Ørkendrømme: anmelder Michael Svennevig: uddrag fra anmeldelse:
“Romanen er fint komponeret med krydsklip som var det en dokumentarfilm på skrift. Sproget er enkelt. En anelse nøgternt, men kompositionen er spændende stykket sammen, og giver glød og farve til fortællingen.
Romanen er et studie i sårede følelser.”
“Så selv om det lyder som et hårdt bekendtskab med en roman, med en så sølle hovedperson, er der flettet et så nuanceret persongalleri rundt omkring Anne, at det gør læsningen til en fornøjelse. Jeg nærmest rutchede igennem romanen.”
http://msvennevig.blogspot.com/2019/05/anmeldelse-gennem-en-hinde-af-is-af.html
Bogtanken: anmelder Ida Barkholt: uddrag fra anmeldelse:
“Det er en roman, der på en mærkelig måde formår at være både nøgtern og poetisk i sin fortællestil. Den skraber kun overfladen af sine karakterer og deres indbyrdes forhold og alligevel efterlader den et markant indtryk.”
